Den ene slags autisme er ikke mildere eller hårdere end den anden. Diagnosen gives efter hvilke træk udrederen har observeret, og hvor tidligt der blev observeret.
Herhjemme er Gry udredt som 5-årig med Infantil Autisme, Anna er udredt som 12-årig med GUA og jeg er udredt som 38-årig med Aspergers. Den eneste forskel der er på os, er tidspunktet for hvornår vi er udredte. Vi har alle tre haft meget tidlige træk, men fordi Grys er friskest i fagpersonernes erindring, (og fordi hun sorterede klodser efter farve til udredningssamtalen), så blev det IA til hende. Anna har haft træk ligeså tidligt, men dengang anede hverken vi eller fagpersonerne at det var autisme - og Anna nåede desværre at tillære sig en masse masking som har gjort at hun har pådraget sig belastningsreaktioner ifa. Generaliseret Angst og OCD, og derfor blev det GUA hun blev diagnosticeret med. Jeg selv var alene afsted til min udredning, og der var altså derfor ingen fagpersoner eller voksne der kunne huske at jeg sorterede (alt) fra jeg var ganske lille. Derudover har jeg jo været heldig at stå (klassisk autist-stædigt) fast på mine værdier i mit tidlige voksenliv, og derfor har jeg nu et netværk, en familie og et selvskabt job som dermed, pga mit formodede funktionsniveau, har gjort at jeg passede med kriterierne for Aspergers.
I hverdagen herhjemme er der som sådan ikke det fjerneste forskel på os. Vi kalder det kun autisme. Fra 1. januar 2022 ændres diagnosekriterierne til ICD-11 og så skelnes der ikke længere til underdiagnoser. Så hedder det hele officielt bare autisme. Mit håb er, at det kan være med til at fordre at alle autister beskrives individuelt, og ikke forventes at passe ind i en bestemt diagnosekode. Annas tillærte evne til øjenkontakt gjorde at det tog hende 3 år at få den rigtige diagnose - også selvom øjenkontakt, med hendes egne ord, nærmest er smertefuldt for hende.
