Savy Shampoo er resultatet af mine søvnløse nætter, omkring indholdsstofferne i de produkter både vi frisører, men også jer brugere, er i berøring med hver eneste dag. Der er for tiden rigtig meget fokus på både kemien i plejeprodukter, men også i hvordan de forskellige indholdsstoffer virker på vores hår. Mine shampooer, som efter planen snart er klar til salg, er med så få indholdsstoffer som muligt. De er uden parfume, uden kunstige konserveringsmidler og uden silikone.
Dét at de er uden kunstige konserveringsmidler gør, at de "kun" kan holde sig et år fra jeg producerer dem. I hverdagens stor-detailhandel er storproducenterne nødt til at konservere produkterne meget mere, så de først kan holde til at stå på hylden på et lager i måske nogle år, så i butikken, og siden at de kan holde sig ret lang tid efter åbning hjemme hos dig. Ellers ville der være for stort spild i masseproduktionen.
Jeg laver mine shampooer selv, helt fra bunden. Jeg producerer ikke mere end der er efterspørgsel på, og derfor er det ikke nødvendigt med kunstige konserveringsmidler. Dvs alle shampooerne er så sikre som muligt, både for dig og dine børn.