SAVY smykker

For en frisør som ikke længere kan omgive sig med farver og materialers bevægelighed hver eneste dag, var det ren lykke at opdage denne verden af pigmenter og smykkestøbning. Udover glæden ved at fremstille noget smukt med mine hænder, så er det også et direkte aktivitet som handler om min helt store passion og særinteresse - farver. Jeg ser alt i farver. Selv sort/hvid fotos ;) Der er nuancer i alt, og intet er ensfarvet eller ensformigt. Det er en kæmpe gave at kunne sidde og tune helt ind i farverne hver eneste morgen i de stille timer før familien vågner, og jeg er på med dagens andre gøremål. 

Jeg bruger lang tid på at forberede og fremstille hvert eneste resinsmykke, og det ender altid med unikke resultater. Jeg støber dem typisk af 5 gange: (Bund, dybde, effekt, doming+doming) . Imellem støbningerne hærder smykkerne 48 timer, så det tager en uges tid at lave hvert smykke.  Jeg støber også små blomster mm. ind i smykkerne. Så har du gemt noget fra en brudebuket, eller en lille snip af dit barns første tøj, så kontakt mig og hør om mulighederne for at få det indstøbt i et smykke. 

Siden jeg begyndte med resinstøbning er jeg derudover også begyndt at lave smykker med halvædelsten, glasperler og krystaller. Resinsmykkerne og krystalsmykkerne kan du se meget mere om på smykkernes hjemmeside her:  www.savysmykker.dk