Tilbage til webshop

Tanker om at registrere hjemmeundervisning, og et resultat deraf. 

Da vi tog Gry ud af skolen i efteråret, og valgte at hjemmeundervise hende, var det bidende nødvendigt for hendes velbefindende. Hun var så presset af at forsøge at passe ind i en almindelig klasse, at hun føltes helt sky, hun sov dårligt og havde aldrig ro, og så slog hun ud med forkølelsessår hver 2. uge. Allerede da, var vi godt klar over at der lå mere end almindelig følsomhed under, men udredelsessystemet er langsommeligt. Vores opfattelse var, at ventetiden ville knække hende, hvis vi pressede hende i skole hver dag imens det stod på. Vi tog hende ud, og i vores hjemmelavede 0. klasses pensum stod der allerøverst: “Ro i krop og sind” Alt det faglige var vi på ingen måde i tvivl om at hun er på højde med, det har hun været længe - og havde hun ikke været det, havde roen alligevel været prioriteret højest. Roen ville vi øve på mange måder. Vi planlagde dage, med intet andet end farveladetegninger på programmet. Vi gik små ture uden rute: Ned til volieret med zebrafinker ved Gulkrog 100 m væk. På ture med bybussen rundt og rundt og på biblioteket i mange timer. Når hun spurgte “mor, hvad skal vi bagefter?” Så svarede jeg at vi ingenting skulle. Hente de store fra skole, og hjem igen. Effekten har været ubeskrivelig. Samtidig er hun selvfølgelig også blevet ældre, og hun har sidenhen også fået sin autismediagnose, men måden hun kan hvile i sig selv når omgivelserne tillader det, havde vi ikke turdet drømme om for et år siden. Nu har Gry også endelig fået sit specialtilbud efter sommerferien. Vi er meget spændte og glæder os til hun endelig kan få lov til at møde ind til noget og nogen der har de rigtige forudsætninger for at se hende der hvor hun er.