Jeg var ved at lægge det her op i går med mine normale tags: #grøndahlsgocamping #sommerferie osv. Men 5 minutter efter billedet blev taget var scenen helt anderledes. Gry jagtede de store, tog deres balloner og råbte af dem. Jeg tænkte at det er vigtigt også at dokumentere den virkelighed. Jeg tager mange gode billeder, og by the end of the day er det også de gode øjeblikke jeg hæfter mig ved. Jeg lever højt på de små øjeblikke hvor organismen fungerer, og de stores indsats for at relationen skal lykkes. Men virkeligheden er også bare at vi bruger uendelig meget tid på at formidle, udglatte, afhjælpe, foreslå og opklare. Gry havde en fantastisk start i sin nye børnehave, og vi nåede lige at mærke et glimt af forudsigelighed, også i hendes reaktioner. Og så blev det sommerferie. Ferie som vi har glædet os uendelig meget til, og har brug for. Tid hvor vi kan slappe af og lade op. Det fungerer Gry bare ikke særlig godt i. Hun prøver, det er der slet ingen tvivl om. Hun er så stor nu, at hun bedre kan sætte ord på de vilde udsving i hendes følelser, i hvert fald når hun når at mærke dem inden de eksploderer i hende. Vi ankom på camping i går, og dagen blev brugt på at vænne sig til det skift. Først nu har hun mod på legepladsen. Og det er efter en morgen hvor hun allerede har gemt sig skrigende på gulvet i 10 min pga. væltet saft. Vi prøver at udligne dagene af hensyn til hende, samtidig med at lave impulsiv sommersjov for de store. Hashtag balancegang.