Man kan få mange hug for at beskrive sit barns udfordringer. Man kan blive beskyldt for at forårsage dem selv, at gøre barnet sygt. Det kan tage lang tid at komme over sådan en beskyldning, hvis man nogensinde rigtigt kommer det.
Men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at hvis man lader uvidenhed og snæversyn tvinge sig til stilhed, så berøver man både sig selv, sine børn og verden udenfor, muligheden for oplysning, netværk, videnstilegnelse, anerkendelse og accept. Så jeg holder ikke op. Netop fordi jeg tror på at beskrivelser fra vores hverdag kan være alle tilgode. Pigerne, fordi vi møder mange med samme udfordringer, og på den måde ikke føler sig fremmed mellem venner. Fordi det skaber os et netværk af ligesindede. Fordi det åbner andres øjne for hvordan en hverdag også kan være. Vi har det godt, vi glæder os og griner hver dag. Men der er også udfordringer hver dag. Vi taler om dem, strategiserer os gennem dem, og græder over dem. Ligger vågne over dem og læser om dem. Vores familie fungerer, men det lader sig kun gøre fordi vi har indrettet os derefter, så jeg altid er tilgængelig og lægger arbejde og studie når Anders har fri.
Når I møder os og spørger til pigerne og siger “Det ser da ud til hun har det godt?” - og vi mærker interessen og kærligheden i jeres stemme, så ved vi godt I mener det godt. Men vi fristes også til at sige “Tak, det ligger der meget arbejde bag” Gry starter om lidt i skole, og der har været et skønt samarbejde med skolen her op til. Vi er enige om at give hende muligheden for en frisk start. - men det er også bare vigtigt ikke at regne med at den friske start betyder at vi forventer hun indretter sig efter alle de “normale” parametre. Siden sommerferien har Gry gået i børnehave tre dage i ugen. Tirsdag, onsdag, torsdag fra 8-12. Dvs 12 timer. Det er dét hun kan rumme. Det er dén interaktion hun kan tage ind. Og det er ikke noget vi alene har vurderet, det er også børnehavens og psykologens vurdering. Hun har været afsted tirsdag og onsdag i denne uge, og fordi jeg var så “overmodig” at tage op på skolen lige efter jeg havde hentet Gry i går, og tog to søde legeaftaler med hjem med Mads og Anna, så sidder vi her nu. Onsdagen tappede ind i torsdags overskud. Gry havde alle pindsvinepiggene ude i morges, og vi kunne se at de 4 timer i børnehaven var dømt til at mislykkes. Derfor er hun blevet hjemme, jeg krammer hende på sofaen og der er ingenting planlagt. “Ingenting” er redskabet.
Så hvis I møder os i eftermiddag og tænker “Hun ser da helt fin ud, mon ikke forældrene overdriver den sanseforstyrrelse, eller mon de selv fremkalder den?” - så skal I bare vide at det hun laver lige nu - ingenting - er dét der gør at hun måske har nogle timer i eftermiddag hvor hun kan nyde at være social. Så i stedet for at sende et nedbrudt pindsvin afsted i børnehave her til morgen og lappe på efterslæbet, så vælger vi en familieform hvor vi forebygger og fylder overskud på p å f o r h å n d. Vi er meget spændte og glade for skolestart om to uger, ligesom alle andre forældre til førskolebørn. Gry er så fagligt stærk, og glæder sig selv til at komme op til sine storesøskende. Vi tager en dag ad gangen.
