Tilbage til webshop

Fra sommeren 2024 tog jeg salonen hjem fra midtbyen, og ned i kælderen i det hus vi bor i, i Skibet. Det gjorde jeg fordi jeg skulle hjemmeundervise vores mindste datter imens vi ventede på det ønskede skoletilbud til hende. Tanken var at med mit meget begrænsede timeantal, så kunne det sagtens lade sig gøre fra det, dertil indrettede, kælderlokale.

Der har vist sig mange fordele ved at kunne være hjemme - bl.a passer det godt til den impulsive måde I kan booke på, fordi jeg aldrig booker langt fremad i kalenderen. Så mange af jer har prøvet at blive tilbudt en tid "i morgen", fordi det pludselig har vist sig muligt for mig at arbejde. Der er selvfølgelig også ulemper - bl.a pladsen. ;) Jeg kan feks heller ikke booke en alm. arbejdsdag-længde uden at få lidt kælder-kuller ;)

Derfor har jeg fra 1. maj 2025 har jeg igen et butikslokale i byen. Jeg beholder lokalet i kælderen derhjemme også, så jeg fra den 1. maj kommer til at arbejde fast i byen mandag og torsdag fra 9.00-19.00. Det bliver også disse dage der bliver mulige at booke med lidt længere varsel. Derudover vil der så, når og hvis det er muligt, blive mere impulsive muligheder for tider på ugens andre dage og tidspunkter, også hjemme i kælderen. 

I by-lokalet vil jeg også tilbyde smykkesalg og workshops. Jeg glæder mig til at vise det frem.