Nuancerne i livet og i hverdagen er noget af dét der gør det så smukt. Samtidig er det også - når man er neurologisk indrettet til at se og føle så mange nuancer - dét der gør det overvældende en gang i mellem. Jeg skriver om hvordan vi prioriterer familielivet med neurodiversitet og autisme og hvordan vi bruger oplysning, erfaringer, teorier og humor til at lave en hverdag vi alle trives dejligt i. Og så skriver jeg også om det faglige og kreative liv som både er min såkaldte særinteresse, men også mit job.  

Edit, februar 2025: Det er ikke fordi der ikke har været noget at blogge om siden marts '23 - men jeg har brugt alt hvad jeg havde af overskud på hverdagen. Jeg tænker at indlæggene kommer i bagudvirkende flokke, nu hvor vi er på den anden side af et meget langtrukkent skoleskifte for Gry.