Jeg har altid villet være frisør, men allerede imens jeg var i lære, udviklede jeg astma. Alligevel tog det mig mange år at erkende at jeg bliver syg af at arbejde fuldtid i faget, og derfor kun kan arbejde nogle få dage i ugen. Nogle uger kun nogle få timer, og når pollen/temperatur og astmaen er værst, slet ikke.
Indtil jeg fandt på at lave smykker og shampoo ved siden af, var det nærmest umuligt at lade være med at arbejde som frisør. For mig har det nemlig aldrig kun handlet om 2D-påføring af farve eller klip en bestemt længde. Det er arbejdet med former, dybde, transparens, kontraster og optik der til stadighed har fascineret mig. Hvordan man, med ganske få virkemidler, kan justere en farves overtag feks, eller hvordan man kan inkludere hårets forskelligartethed i et sammenhængende resultat.
Det holder aldrig op med at vække min nysgerrighed, og jeg håber, med den store nedgang i timeantal, at jeg kan blive ved med at lave bare en smule hår altid, resten af mit arbejdsliv.
