I dag er det 5 år siden Anders og jeg blev gift samme sted som vi mødte hinanden 7 år tidligere. At blive gift kaldes gerne “en stor beslutning”, men for os føltes det ikke sådan. Vores store beslutninger blev taget længe før, da vi valgte at blive kærester, og ret kort tid efter dét også valgte at blive forældre. Dét var en stor beslutning, én vi glædes over hver eneste dag, når vores børn med hver deres særlige personlighed gør vores liv kærligt, stolt og stærkt.
I dag har vi taget endnu en stor beslutning. Vi har officielt besluttet at sygemelde Gry fra skolen, indtil der findes et skoletilbud hun kan trives i. Vejle Friskole har kan ligesom os også se at Gry har brug for et andet, og endnu mindre sted. For 2,5 år siden sad vi første gang til møde i børnehaven omkring Grys “særprægede kontaktform” som det dengang blev kaldt.
Hun kunne ikke aflæse de andre børns hensigt, og endte derfor ofte i konflikt pga misforståelser. Vi begravede os i litteratur omkring sanseforstyrrelser oma. og ved hjælp af strategier derfra, blev vores hverdag hjemme hurtigt helt anderledes. Pludselig gav vores opfordringer, guideninger og forslag herhjemme mening for den lille sjæl, og vores hverdag blev så meget nemmere. Vi forsøgte at overføre strategierne, men rammerne i en stor børnehave er jo bare ikke de samme, og der skete ingen fremgang, tværtimod. Gry blev vredere og mere frustreret, og hendes selvværd dalede. Da vi faktisk havde besluttet at udmelde hende, og passe hende hjemme det sidste år før skolestart, blev vi tilbudt en plads i børnehavens mindre afdeling. Den takkede vi ja til, og mødte også nogle søde og dygtige pædagoger det nye sted. Desværre ændrede Grys evner til at aflæse, samt hendes selvværd sig ikke ret meget, og vi lavede en indstilling til børnehavens psykolog som sidste efterår kom og observerede og testede Gry. Resultatet viste nogle store afvigelser, som vi mente burde udredes rigtigt inden skolestart. Til dét svarede psykologen med en sætning som siden er blevet skelsættende for os. Hun mente at Gry skulle, citat; “afprøves i normalt skoletilbud” før en evt udredning.
Forbandet være dén tillid man som forælder har til autoritetspersoner i sådan en sammenhæng, for vi valgte at følge den opfordring. Nok også fordi vi vidste hvor meget Gry glædede sig til at starte i skole med de store. Gry gik i børnehave 3x4 timer i ugen, til sidst. En plan der var udarbejdet af os og børnehaven i fællesskab fordi de var 100% enige med os i at det var det hun kunne rumme. Førskolen var 30 timer i ugen, og det havde vi naturligt nok store bekymringer ved. Skolens sfo-leder tog flere møder og mails med os, og tog bekymringerne meget seriøst, og vi fulgte skolens råd om at sende hende afsted til alle timer. Da vi nåede starten af juni var hun helt færdig, og holdt tidlig sommerferie. 3 uger inde i 0. kl, i det her nye skoleår kunne vi mærke, at hvis vi skulle kunne holde fast i en snip af vores glade, kloge og kærlige piges nu minimale overskud, så skulle vi gøre noget. Vi fik med øjeblikkelig virkning sat Grys skema ned til de 10 støttetimer hun var blevet bevilget på baggrund af dén PPV der var lavet ifm. sidste efterårs tests i børnehaven. Efter to uger med reduceret skema, og stadigt dykkende Gry, har vi nu sagt endeligt stop. Nu skal Gry ikke afprøves mere. Hun skal ikke måles, motiveres, sammenlignes og tilskyndes. Hun skal bare være glad og nyde at være 6 år. Hun skal kunne lege, tænke, tegne, og grine uden konstant og intenst at tvivle på om hendes kammerater enten vil lege eller drille, fordi hun ikke kan aflæse deres ansigtsudtryk og kropssprog.
Nu er hun sygemeldt fra skolen indtil henvisningen fra lægen ender der hvor den skal, lader hende blive rigtigt udredt og sidenhen giver hende det rigtige skoletilbud. Et der er målrettet hendes vidunderlige bogstavelighed, hendes store faglige styrker, hendes kærlige væsen og hendes legeglæde. Indtil det sker, underviser vi hende hjemme og fylder hende med den samme kærlighed og livsglæde som hun fylder os med.
